![]() |
Alle billederne er lånt fra Google |
Her for tiden har jeg grublet lidt over bryster; hvad det er for nogle, hvordan "burde" ens bryster se ud, hvordan vil man have sine bryster skal se ud, og hvordan ser mine egne bryster ud. Er jeg tilfreds med hvordan mine bryster ser ud?
Jeg fandt nogle forskellige billeder fra Google og samlede det til en collage (og redigerede hele collagen så den blev sort/hvid). Der er lidt af hvert, nogle store bryster, mellem og små. Jeg ligger helt klart i den lille ende.. Sådan har det altid været, og jeg har altid haft det lidt besværligt med mig selv om min krop. Men det er ikke det, jeg vil fokusere på i dette indlæg.
Silikone er ikke noget, jeg er synderligt glad for. Og dog, det kommer virkelig meget an på, hvordan resultatet er blevet. Jeg elsker at muligheden er der, for hvis nu man har stor størrelsesforskel eller har haft brystkræft, eller bare dårligt selvværd - så er det super, at et indgreb som dette kan hjælpe én. Men hvis man tilgengæld får lavet unaturligt store bryster, som fx Linse Kessler eller Pamela Anderson, så synes jeg det går hen og bliver knap så lækkert. Man er selv herre over sin krop, så derfor synes jeg egentlig kun at det er fair, at man selv bestemmer om man vil have silikone eller ej. Men jeg må indrømme, at jeg nok foretrækker uden.
Bittesmå bryster kan klæde nogle, synes jeg. Tag nu fx Danmarks stolthed, Freja Beha. Det klæder hende jo super godt! Mener jeg i hvert fald. Men jeg mener også, at ens bryststørrelse og hvordan det klæder én hænger rigtig meget sammen med hvordan man ellers er bygget. Jeg er ret petit sådan generelt, og derfor er jeg overbevist om, at det ville se helt forkert ud, hvis jeg var udstyret med to bryster à la meloner.
Push-up BH'er har jeg aldrig været så stor fan af. Jeg føler på en måde, at man snyder andre (og sig selv). Det virker bare ikke fair.. Agtigt. I kan nok godt læse jer til, at jeg alligevel er lidt usikker her. For jeg ejer selv nogle push-up BH'er, som jeg er ganske glad for. Men jeg vil selv mene (alt er jo en individuel mening) at de slet ikke er så slemme som andet man kan få. Jeg er før stødt ind i nogle BH'er fuldt stoppet til med puder - jeg mener, hvor er der overhovedet plads til brystet!? Jeg kender også nogle, som går med sådan nogle BH'er, og de bliver urealistisk store og passer slet ikke til deres størrelse. Det føler jeg altså virkelig er snyd og bedrag. Ja, jeg kalder de BH'er/bryster for 'bomber', for ej.. Ej, jeg kan altså bare ikke tage dem. Måske jeg skifter mening en dag, men det er nok ikke foreløbigt..
Hvad er jeres holdning til bryster og BH'er?