MY BELOVED DAD

Jeg vil gerne dedikere dette indlæg til min elskede far, som jeg savner rigtig meget. 

Jeg har altid været fars pige og været rigtig stolt over det. Men en overgang sortnede det, og jeg så næsten aldrig min far mere.

Mine forældre er skilt, og det er bedst sådan. Jeg kan slet ikke forestille mig dem sammen, og jeg synes det ville være åndssvagt, hvis de skulle gå og være ulykkelige sammen. De blev skilt kort efter de blev gift. De havde fået Simone og jeg før ægteskabet. 

Jeg husker, at jeg en dag da jeg var omkring tre år gik rundt derhjemme. Jeg ledte i alle rum og kaldte på min far, men han var ingen steder at finde. Mor og han var gået fra hinanden.

Far har flyttet rundt nogle steder, men det sted jeg husker bedst må være huset uden bad inden for. Det var ret lumsket og sjusket, og det var også her problemerne for alvor startede, tror jeg. Allerede dengang gled vi lidt fra hinanden, men jeg husker stadigvæk hvordan min far hver mandag morgen, da vi skulle i skole kom og vækkede min søster og jeg med morgensang og radio. Og når vi så endelig lettede rumpetten havde far lavet mad til os, som stod og ventede nede i spisestuen hvor stearinlysene altid var tændt i de store lysestager. Evigt og altid havde han sørget for at der stod to tallerkener - én med lys pålægschokolade til mig, og én med mørk pålægschokolade til Simone. Det er et dejligt minde.

Min far har haft andre kærester og koner. Først efter min mor var den dejlige, dejlige dame ved navn Louise, som han giftede sig med. Jeg har mange dejlige minder med Louise og hendes to børn - mine (nu eks) papbrødre - Marcus og André. 

Min far er nu sammen med Annie, som så er min stedmor. Da far kom sammen med Annie flyttede han også ind hos hende. Han solgte sit gamle hus. Annie havde selv to børn - Cecilie og Sophie. Men der var også plads til Simone og jeg. I starten var vi der hver anden weekend. Jeg havde det dog tit sådan, at jeg ikke vidste hvad jeg dog skulle tage mig til. Cecilie tog et år til USA så Simone og jeg fik et værelse for os selv. Og senere hen er Cecilie flyttet ud så det forblev således. Men vores værelse er aldrig blevet til det store, og jeg finder ingen hygge eller form for personlighed derinde. Da Simone fik en kæreste begyndte hun at se ham hele tiden, og det var ikke altid hun tog med hjem til far de weekender, vi skulle være der. Jeg havde selvfølgelig min far, Annie, Sophie og vores kat Hubert der, men det var bare ikke det samme. Efterhånden så jeg ingen grund til at komme der de weekender, og jeg begyndte også at feste mere og følte ikke, at min far var så vild med det. Hvilken forælder er også det, kan man spørge sig selv, men min mor var og er altså bare lidt lettere på det punkt, føler jeg. Det hedder sig så nu, at jeg næsten aldrig ser min far. Jeg så ham til juleaften, og da var det måneder siden jeg sidst havde set ham. Jeg har set ham lidt siden det, men det har ikke været meget. Det har været for lidt.

Ofte har jeg modtaget en besked fra min far, om at han tænkte på mig og elskede mig, og før i tiden har jeg på en måde afvist ham og de sms'er. Jeg har sågar bare ignoreret dem. Men nu går det den anden vej. Nu er det mig, som skriver til min far at jeg elsker ham og savner ham. Jeg sidder nu her og græder i skrivende stund, da det er en stor ting for mig at snakke højt om og indrømme over for mig selv. 

Jeg skal spise med far, bare mig og ham, her på fredag, og jeg glæder mig til at se ham og kramme ham. Jeg savner ham, det store drøn.