WHAT ARE YOU THINKING ABOUT?

Gymnasium. STX. Eksamensbevis. Bum, så har du sikret din fremtid. Det har min familie, samfundet og medierne fået banket ind i mit lille, trætte hoved. Men hvad hvis det ikke er så simpelt? Hvad hvis et sikkerhedsnet i fremtiden ikke er godt nok for mig? Jeg lever NU, og jeg keder mig. Eller måske jeg skulle omformulere mig: jeg har absolut ingen idé om, hvad jeg har gang i. 2.g trykker. Lidt for hårdt, måske. Jeg kan ikke følge med, mit hoved er tabt. Jeg er tabt.

Jeg går med disse tanker om, at jeg måske er færdig med gymnasiet. Nu har jeg prøvet dét, og må så erkende at jeg ikke holder halvandet år mere ud. ”Du er jo halvvejs” ”2.g er det hårdeste år – det bliver bedre” – men helt præcist hvor længe skal jeg vente på, at det bliver bedre? Jeg har været træt længe, og efterhånden er det ikke længere et spørgsmål om at holde ud. Ikke stress og mangel på overskud. Nu handler det for mig om, at jeg er ked af det. Jeg føler mig så inderligt forvirret.. Og på sin vis også ulykkelig. Ulykkelig er bare sådan ét stort ord at bruge, er det ikke? For der er så mange andre ting i mit liv, som gør at jeg er glad og lykkelig. Så jeg kan da ikke være.. ulykkelig. Men hvorfor føler jeg mig så så ikke-tilstede og ked af det i skolen? Er jeg da ikke ulykkelig? Jeg begynder at forvirre mig selv. Men sådan er det som oftest her for tiden, der er rod i mit hoved. Jeg kan ikke finde rundt. Hvad sker der i dit hoved?

________________________________________________________________________________________________________________________________________

Bloggen har været passiv længe, og det har været nødvendigt. Jeg har simpelthen manglet tid og overskud. Men alligevel er jeg ked af det, da bloggen er lidt som en dagbog for mig, og jeg føler, at jeg har negligeret mig selv og mine følelser. Jeg holder utrolig meget af at skrive, og det er min drøm en dag at blive forfatter. At skrive er noget man gør, det er ikke noget man lærer. Det er også derfor, at jeg ingen grund ser til, at jeg bliver i gymnasiet og også derfor, det var fedt at have en blog – uanset om det er at forfatte eller ej, er det alligevel en form for at holde mig selv og min skrivning i gang. Jeg føler, at jeg spilder tiden. Jeg skal sidde og analysere i dansk, mens jeg trist tænker, at jeg så pokkers gerne vil digte selv. Men tiden er der ikke, for jeg skal lave dén og dén opgave om lort og ekstra lort. Det siger mig en skid, kan jeg fortælle jer. Og når det siger én en skid, så er det både skid og lort, at man har halvandet år tilbage med endnu mere skid og lort. Kan I føle min frustration?