27/04/2013

DIY wimpels.

Som nogle af jer måske ved kan jeg rigtig godt lide at tegne og generelt være lidt kreativ. I dag gik jeg endelig i gang med at lave vimpler, som jeg har tænkt på længe. Her kommer en lille guide over hvordan jeg gjorde.


Det skal du bruge:
- A4 papir
- lineal
- knivskarp blyant
- sort tusch
- saks/skæremaskine
- dobbeltklæbende tape
- en rustik snor (ca. 1 meter - så er du også på den sikre side)
- to søm
- hammer


1. Tag dit papir og fold det over på den lange led. Mål så 10 cm og markér det med blyant. I enden hvor papiret er åbent markerer du halvdelen af de 10 cm, altså, 5 cm. Forbind hjørnerne med blyant. Jeg selv har lavet 5 vimpler.

2. Tag en saks og klip vimplerne til. For et mere "clean" og lige look kan du bruge en skæremaskine.

3. Her har du så din vimpel!

4. Dekorér dem med en sort tusch.

5. Sæt den dobbeltklæbende tape inde i vimplen (kun i bunden, så snoren kan komme igennem).

6. Mål af hvor dine vimpler skal hænge, markér med blyant og hamre sømmene i. Sæt vimplerne på snoren og lav knuder for enderne.


..og voila!

______________________________________________________________________________________________________________________________________

Kunne I lide mit DIY-indlæg?

18/04/2013

Now with a tattoo..

Hej læsere! I går var det endelig min tur til at blive 18 år, og det skulle fejres med en gave til mig selv. Nemlig en tatovering!

Som I kan se står der 'you'. Den vender ind mod mig selv, da det er en tatovering til mig selv, og en tatovering, der er meget personlig og betyder en del for mig. Den skal forestille at være en slags påmindelse til mig selv om, at det er helt okay at være sig selv, og at jeg skal huske at tro på mig selv. Man kan hvad man vil, ikke? Det er jo det man siger, men hele mit liv er jeg desværre vokset op med troen på, at jeg ikke kan. Der er mange følelser involveret i denne her tatovering, og det er næsten umuligt at få ned på skrift. Nu har I dog et indblik i, hvad den betyder for mig.

Hele processen med at beslutte sig for at få en tatovering, hvilken tatovering det skulle være, og hvornår det skulle være gik ret stærkt. Men sådan er det altid med mig - når jeg vil, så vil jeg. Jeg er lige ved at vænne mig til, at den ikke blev præcis som jeg havde forestillet mig, men indtil videre har jeg kun fået positiv feedback på den!

Hvad synes I?

13/04/2013

Defined brows.


Jeg er for nylig begyndt at gøre mine bryn mørkere. De fleste folk farver dem eller tegner dem op - jeg har valgt at gøre noget tredje! Ser I, da jeg i efteråret var i New York, kom jeg til at få en brun mascara med hjem fremfor sort, som jeg normalt bruger. Jeg har før hørt om folk, der brugte en mascara til at ordne deres bryn, og jeg besluttede mig for at give det et forsøg. 
Jeg synes, at det fungerer super godt! Jeg er helt vild med, at det for det første ikke er noget permanent - man kan bare fjerne det med normal makeupfjerner - og så elsker jeg hvordan man kan redde brynene og placere dem præcis som man synes de skal sidde. De holder hele dagen!

________________________________________________________________________________________________________________________________________

Mascaraen jeg har brugt er The Colossal Volum Express fra Maybelline.

10/04/2013

Avocado etc.

Normalt er jeg ikke den største fan af rugbrød, men den her mad er en vinder! Jeg ristede brødet let, kom smør på så det smeltede, skar en dejlig moden avokado, de lækreste tomater, rødløg, og strøg lidt salt og peber over. 

Tror jeg går ud og laver mig endnu en!

08/04/2013