9. jan. 2012

LANGELAND EFTERSKOLE

Så er jeg hjemvendt fra en weekend på Langeland Efterskole! Jeg kom sådan set hjem i går, men syntes det var for sent til at skrive et indlæg. 

Så.. efterskole... Jeg ankom ved en halv elleve-tiden fredag aften. Jeg fandt min veninde, Alberte, og hende og hendes ene 'roomie' Sasha viste mig lidt rundt på skolen. Bagefter var der noget fællessamling i teatersalen, hvor man skulle lege en leg med at sidde oven på hinanden og jeg ved ikke hvad! Men det var rigtig hyggeligt. Jeg fik det dejligste kram af min ven, Uno, som også går der. Og fik set søde Carla igen!

Vi sov ved en tre-tiden og vågnede igen halv ti - så var der morgenmad. Der var lagt et program for hele lørdagen, men alt var frivilligt. Jeg selv og Alberte var forfærdeligt trætte og besluttede os for at tage en lur. Ja... den lur varede så helt til halv fem om aften - ups. Klokken seks var der aftensmad, og vi fik burger med salat og kylling. Det var en smule spøjst, ha!
Efter aftensmad var der speed-dating, som jeg dog ikke ville deltage i. Det var noget med at man skulle spille en karakter, og det var jeg slet ikke gearet til. Jeg havde denne her irriterende hovedpine, som bare ventede på at eksplodere, kunne man mærke.  

Sandheden er, at jeg om søndagen bare ventede og længedes efter bussen, som skulle køre mig tilbage til København. Tilbage til mit hjem.
For efterskolelivet er bare ikke for mig. Jeg e så forbandet udmattet - selv efter al den søvn - fordi man simpelthen skal være så socialt meget på hele tiden. 

I løbet af weekenden fik jeg heller ikke fjernet makeup, jeg sov i mit hverdagstøj (i en andens sengetøj) og følte mig generelt bare rigtig ulækker.. Så jeg tror jeg har haft ret i min teori, jeg har haft cirka hele mit liv - efterskole er bare ikke for mig.

7 kommentarer:

  1. Præcis, er også stoppet på min efterskole fordi jeg blev så stresset af at der er mennesker og larm heeele tiden, man kan ikke slappe af og være sig selv i bare en halv time.

    Kram :-)
    / universbys.blogspot.com

    SvarSlet
  2. Det er jeg da ked af, at høre, at efterskole bare ikke var lige dig. Men sådan har vi vil alle forskellige tilgang og holdninger om tingene her i livet.
    Personligt selv, havde jeg en fantastisk tid på efterskole, og det var bare lige mig. Det gjorde virkeligt meget for mig at komme hjemmefra, og jeg voksede utroligt meget. Det var i hvert fald været det fedeste år i mit liv, indtil videre :)

    SvarSlet
  3. ej Sofie! Det er sku ærgerligt! Jeg var selv ellevild med min efterskole og havde det så fantastisk! Jeg elsker det der med at man skal lave så meget.
    Var faktisk selv over på langelandsefterskolen og lave en dramaforestilling hos dem da jeg gik på efterskole :D - det er vildt hyggeligt derover!

    SvarSlet
  4. Forstår helt hvad du mener :-) Har også altid været af den mening, at efterskole simpelthen ikke var for mig, fordi jeg også holder af at kunne være alene og ikke være social konstant. Mange der har været på efterskole siger, at det er det bedste der nogensinde er sket dem - men jeg tror også virkelig det handler om, hvem man er! Er i hvert fald glad for, at jeg ikke valgte efterskole - ligemeget hvor meget positivt folk så siger om det! :-D Det lyder som en lidt stressende, men også hyggelig weekend! Det er jo altid dejligt at få se nogle veninder.

    SvarSlet
  5. Sandra: Ja, nemlig. Jeg har virkelig brug for bare at koble af og sidde helt for mig selv mindst 1 gang hver dag!

    Lena: Jeg kan godt forestille mig, at man udvikler sig virkelig meget, og virkelig får knyttet nogle tætte bånd. Næsten alle jeg kender, som har gået på efterskole siger også, at det har været det fedeste år!

    Maja: Altså, jeg synes det er super fedt, dem som går på efterskole, men er også glad for det jeg selv gør, og er ikke ærgerlig over det! :-) Jamen, det var også en rigtig hyggelig skole med søde mennesker!

    Anna: Liiiiige præcis! Men ja, fik både set nogle "gamle" venner og mødt nogle nye! Så det var rigtig rart på lige det punkt ;-)

    SvarSlet
  6. Carla der er kærester med Hjalte?

    SvarSlet

Jeg er super glad for, at du tager dig tid til at dele din mening. Tak!