30. mar. 2013

LATE NIGHT THOUGHTS


Når noget man elsker at gøre pludselig bliver en pligt, kan det være svært at elske det så højt, som man gjorde før det blev en pligt. Kan man elske sit arbejde, eller kan de to ikke kombineres? Kærlighed foregår derhjemme, og arbejde er noget der skal gøres for at få penge på bordet – er det sådan, det hænger sammen? Det er en trist tanke. Måske er den sand. Er den individuel? Kan Søren se det på den ene måde og jeg selv på en anden? Alt er vel i grunden op til den enkelte person. Livet er, hvad du gør det til, som man siger. Det ordsprog kan jeg godt lide, fordi det fortæller mig, at jeg har endeløse muligheder, og at jeg selv er herre over mit liv. Jeg hader tanken om at modtage hjælp af folk. Jeg vil selv. Det ser jeg som både en god og en dårlig egenskab. God, fordi det viser, at jeg er selvstændig og selv tager fat. Dårlig, fordi det kan være en hæmsko ikke at ville hjælpes – om det så er af mormors opsparing eller Bos ven Jørgens ven Anders’ kontakt, der kan give mig en praktikplads. Det er bare ikke fair, synes jeg, at nogle folk i livet er mere privilegerede end andre. At nogle kender de rigtige personer, og så er det vejen frem. Hvad blev der af at kæmpe for det man ville? Man må yde for at nyde – fungerer det ikke længere sådan? Det lader ikke til det. Nogle mennesker er bare mere ”velsignede” end andre, og sådan hænger verden sammen. Jeg har svært ved at acceptere det.  

________________________________________________________________________________________________________________________________________

Jeg begyndte at skrive med et enkelt emne i hovedet, og så kom jeg på et komplet sidespor. 

2 kommentarer:

  1. Hej Sofie :-)
    Ville oprindeligt have sendt dig en mail, men tænkte at du så det hurtigere her: der har været forespørgsel på min blog efter anbefalinger af blogs, jeg selv læser, og ville gerne tilbyde dig lidt gratis reklame, og bede om tilladelse til at låne lidt billeder, da jeg jævnligt følger med hos dig, og synes du gør det super godt! Jeg vil gerne selv have lov til at vælge de billeder som skal bruges, men hvis du gerne vil godkende først er det helt i orden!
    Håber på at høre fra dig snart :)

    Celina
    - hejcirkeline.blogspot.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Selvfølgelig må du det! Tusind tak, det varmer helt. Jeg stoler på, at du vælger nogle fine billeder, så jeg behøver ikke godkende :) Tusind tak!

      knus

      Slet

Jeg er super glad for, at du tager dig tid til at dele din mening. Tak!