16. jan. 2014

A LITTLE STORY I WROTE


Følelsen af at være afvist.. Det er så nemt for manden – han kan bare stikke svinet ind, gøre sin ting, og så er han færdig. Men hvad så når han er ordnet? Hvad med mig? Jeg går ud på toilettet og tisser, får hans orgasme ud af mit system. Jeg kommer ind til ham i sengen igen, men han er træt og brugt. Vi ligger og ser film, og jeg prøver at pirre hans interesse ved at trykke min krop mod hans. Nusser ham lidt på låret. Hans åndedræt bliver dybere og dybere i takt med at han falder hen i en tilstand af velvære og søvn. Det provokerer mig at han bare lægger sig til at sove. ”Er du sur, skat?” Og jeg siger til ham ”spis min lort.”

Jeg går ud på altanen for at ryge en smøg og få nerverne på ro, alt imens jeg tænker, at han sikkert er faldet i den dybeste søvn, da jeg efter de 7 minutter det tager at ryge en smøg går ind på værelset igen. Og jeg har ret. Han ligger og snorkbobler i den sødeste søvn, fylder hele sengen med hans massive mandekrop. En blanding af irritation og frustration vælder op i mig, og jeg tager mig selv i at trampe lidt ekstra i gulvet i håb om, at han vågner og undskylder. Måske endda kysser mig. Det gør han ikke. Hvis jeg var irriteret før, er jeg rasende nu. Jeg stamper ud på badeværelset og griber min tandbørste. I min vrede stikker jeg tandbørsten for langt ind i munden, og jeg er ved at brække mig.
________________________________________________________________________________________________________________________________________

Måske er jeg sur, fordi jeg ganske enkelt er utilfredsstillet. Måske er jeg sur, fordi jeg ved, at han snart forlader mig i 4 måneder. ”Men han kommer jo hjem i weekenderne,” siger mine veninder. Ja, måske gør han, måske gør han ikke. Hvem siger ikke, at han en weekend bliver nødt til at blive der? Og hvad nu hvis han tager hjem – så vil han vel se sin familie? Eller sine venner? Hvem siger, at hver weekend er reserveret til mig? Og hvem siger overhovedet, at jeg gider reservere hver weekend til ham? Jeg kan forestille mig den enorme følelse af skuffelse, som vil ramme mig, hvis jeg har sat tid af til ham, og han vælger sine venner frem for mig. Jeg vil meget gerne undgå dette scenarie.

I dag begyndte han at snakke om hvilke geværer, han vil få, når han starter. Jeg bad ham om ikke at nævne sådan nogle ting for mig. ”Hvorfor skat?” ”Fordi jeg er totalt imod sådan noget.” Og så blev der stille. Jeg prøvede at redde stemningen ved at prikke lidt til ham og kysse ham lidt, og jeg tror det virkede. Men nu fandt min mening altså alligevel en måde at liste sig frem til overfladen på. Det var som en siveprut – den kom snigende, og man kan kun håbe, at den ikke stinker. 

4 kommentarer:

  1. Hej Sofie :)
    Tusinde tak for kommentaren på min blog, det gjorde mig glad.
    Jeg fulgte faktisk din blog dengang den stadig var aktiv, og jeg kan derfor sige, at jeg er enormt glad for, at du er "tilbage"!
    Denne historie er meget velskrevet, og du er virkelig dygtig :)

    God weekend,
    Julia

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg værdsætter selv en sød kommentar som denne - så tusinde tak for de dejlige ord, det er jeg abnormt glad for at læse!

      God weekend til dig også :)

      Slet
  2. Super godt skrevet!!! Bliv endelig ved med at skrive, det er rigtig hyggeligt at læse :)
    Kunne du tænke dig at følges?
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, det vil jeg gøre!

      Jeg følger allerede din blog, og du skal selvfølgelig være velkommen til at følge min også :)

      Slet

Jeg er super glad for, at du tager dig tid til at dele din mening. Tak!